sønder

Det jeg måske er mest glad for ved min iPhone, er udover at genfinde “Monkey Island” spillet + lydeffektapp fra samme, er at den kan fjernstyre iTunes.

Fuck dig. Du har basalt set, købt en fjernbetjening til 5000 dkr. Smart.

Er begyndt at komme på banen igen. Ny turnering, nye sjove og gode træningsmakkerer, en generel mangel på udfordringer. Sport er det nye crack. Fornemmelserne er som før. Formen er tæt på. Forventningerne?

Kan ikke finde ud af, om jeg skal gøre noget ved det. Regnestykket kører i hovedet. For skal jeg starte igen med træningen? Hvad er målet? Et EM mere, et VM mere? OL? Omkring +15t/uge fordelt på teknik og fysik. Morgentræning et par gange i ugen og så møde sent ind på job. At gøre noget ved det. Det er næsten for nemt at sætte sig liv på hold. Hvis det da er at sætte det på hold, at lave noget man er god til. Kommer man så videre? Kommer jeg ellers videre?

Mine skulder og benmuskler kan allerede mærkes mere.

Brrr siger jeg. For med et er sommeren blevet til efterår og jeg ved slet ikke hvor den er blevet af. Gør det noget? Nej da. Slet ikke. Jeg elsker efterår. Hvad er problemet så?

Hvis mit liv var en film, så ville startscenen følge mig på gåturen igennem byen, på vej til arbejde. Nogle skud set fra mit perspektiv, enkelte forfra. Vi starter med det forfra. Jeg har tweedjakken på, lydpropper i ørene, og et lille smil i ansigtet. Nogle i profil fra den anden side af gaden, så man kan få by-miljøet med. Billedbehandlingen skulle være noget som i retning af de der engelske film som er lidt tæt på og ærlige. Ikke fordi jeg er som sådan rå og forhærdet i en mineby. Men fordi billedsiden er fed. Lidt kornet, ved du.

Lydstykket (som iøvrigt er for kort til de 10 minutter det tager mig at gå på arbejde. Men det kan man vel løse?) som skal spille imens den scenen kører, det skal være Danny Livingstones “Rudy A Message To You“.

Er det kun mig, som inden for 10 dage, bliver spurgt om vej 8 gange? Af turister, gamle damer, unge knægte, søde piger, flere turister. Må ligne enhver svigermors drøm. Bliver oftere stoppet når jeg er ude for at fotografere. “Hvad tager du billeder af?” spurgte de to turister på havnen. Jeg snakker om byens rum, lyset, skyggerne, om at deltage aktivt og opleve ens by. De kom et eller andet sted fra hvor alt stod stille. København tror jeg. Ingen Cafeer, nye kulturhuse, havneprojekter for byen, siddepladser i en park langs en å og den slags.

Smiler til alle pigerne på cyklerne. At smile til pigerne, det er mit sommerprojekt. De fleste smiler igen faktisk. Somom de slet ikke er vandt til at nogen interessere sig så meget for dem at de smiler, men istedet bare vælger at stå og glo som kvæg. Hold nu op. Det er sommer.

Jeg smiler til dig på cyklen fordi du ser sød ud.

Se den hele. Hop frem til 1 min hvis du er utålmodig.

sidste 3 google søgninger:

- pillow talk (fantastisk nummer. mangler den som lydfil)

– fontex

– Πάντα ῥεῖ translate