Archive for the ‘studie’ Category

hands in plain view

Sunday, July 16th, 2006

Jan Chipchase, om dagry’s antropologi/felt/urban/undersøgelse i Kobrasol, Brasilien med med kamera ved hånden:

At 4am it’s socially acceptable to step off the pavement to give someone a 2 meter clearance as they walk by. Keep your hands in plain view and walk on.

/bygningskonstruktør

Thursday, June 22nd, 2006

Afslutningsprojektet er hårdt arbejde, udført 100% efter gældene bygningsregler. Alt i et projektforløb fra programmering og den indlende disponering af huset, over projekteringen, myndighedsansøgning til udførelsesbeskrivelser og tegninger. Man er inde over økonomi, jura, planlægning, arkitektur, ventilation, statik, opvarmning, brand, varmetab og konstruktionsløsninger. Det betyder naturligvis også at man når op på en ret stor mængde tegninger og dokumenter. I min ophængning havde jeg 28 opslagstavler, ja de store på 180 * 120 cm. Dem der har flest, har omkring 40 – 45. Ret meget ikke?

Til eksamen har man 25 min. til præsentationen + ca. 10 min. til opklarende spørgsmål. Med så kort tid til så meget arbejde, er det ting man har arbejdet på i op til en uge, som man ikke engang kikker på. Ikke nævner, fordi at det bliver forventet at tingene bare er der og at de gennemførte. 4 undervisere og 2 censore. Der er måske 2 eller 3 som følger med rundt og lytter til præsentationen. Resten går på egen hånd rundt og graver i det materiale som jo bare skal hænge der. Benhårdt.

Det gik ikke bare godt til afslutningseksamen. Det gik over forventning. Tænkte at det her, det var nok til et 8 tal, max 9 og det var også det jeg gik efter. Jeg mener, på min uddannelse er der ikke gået inflation i karakterene. Jeg fik 10. Det er mærkeligt, for de andre som har fået 10 (og enkelte 11 taller) er jo dem som går meget mere detaljeret ind i tingene. De har de der gennemførte projekter, hvor alting hænger sammen. Har akuratesse. Jeg snakker jo bare om struktur og sådan noget som alle da kan..

Jeg kan godt lide titlen. Bygningskonstruktør. Den engelske oversættelse lyder om muligt endnu mere cool, Bachelor of Architectural Technology and Construction Management, eller kortformen Constructing Architect.

Som afslutningsgave fra mig selv, tillykke med det flotte resultat etc, får jeg et kamera.

4.30 AM

Friday, June 16th, 2006

Vågnede tidligt. Alt for tidligt. Du kan huske den stress vi snakkede om, ikke? Den som sidder i maven og er umulig at bekæmpe. Den der ikke kommer af at være overambitiøs, som du tror, men simpelthen af at have læringsmål. Men nej, den kender du nok ikke, supermenneske.

Nåmen. Intet mindre end et super morgenmixtape hr. voss har præsteret her. Og damn det er funky! Måske noget musik jeg ville lytte sådan en fredag eftermiddag når weekenden skulle starte, men det gør sig også super godt om morgenen. Tjeck det ud.

Måske vågnede jeg også tidligt, bare af spænding for at kunne komme til at give det et spin :)

Et nyt morgenmixtape er “in the works” og til gennemlytning herfra. Sidst i næste uge, er det nok faldet på plads.

forfra

Wednesday, June 14th, 2006

Ja. Men jeg har altså set dig. Lader som ingenting og venter.

Det er så pissesvært at slå den streg. Kender du det? Du ved som jeg, vist godt hvad der er rigtigt og rart, også fremover, men det er bare alt for svært. Projektet fortsætter ved med at skride og stregerne bliver til at knække midtover. Sådan behøver det ikke være.

Som om at livet kan stå stille så længe. Det gør det så.

Sagt på en anden måde:

Bygningskonstruktør d. 21 juni, om alt går vel. Orker ikke mere projektrodenrundt. Eksamenskogt troels og hovedet kan ikke længere sætte fornuft sammen. Holde gejsten til studiestreger så længe, er jo umuligt. Ellers ikke noget nyt, men det er jo muligheden for at starte på en frisk.

krydsforbandt

Thursday, June 1st, 2006
krydsforbandt

[model] [layout 1] [layout 2]

Senere: Det er så med fejl. 3/4 sten + 1/2 sten istedet for 1/4 sten mod vindueshul. Jeg er næsten bygningskonstruktør og burde ha’ tænkt mig om der. I grunden en pinlig fejl. Beklager og har en opdatering.

[krydsforbandt i isometri]

Senere #2: Ja altså. Der hvor jeg kiggede først, et gammelt Tegl 9, Munkeforbander side 3, bliver det kaldt krydsforbandt. Alle andre steder bliver det kaldt blokforbandt.. I Mustensforbandter eksempelvis jeg kiggede simpelthen det forkerte sted og tænkte ikke lige på at gå på biblioteket 100 m. væk :( Krydsforbandtet er som på det billede jeg har taget. Kunne faktisk heller ikke helt forstå det. Ak ja.

projektvidens blabla

Sunday, May 21st, 2006
projektvidens blabla

Successiv planlægning. Projektviden øges og usikkerhed mindskes over tid. En lille ting fra mit speciale.

Ja. Og nu man ikke kommer særlig langt med sine evner i Illustrator, må Autocad træde til og klare grafiksuppen. Jeg ved godt fontene ligner noget grimt, men tilgengæld kan det tegne en storebæltsbro og dit nye hus. Det er vel også noget..

Dagen efter: Det der er så sendt til tryk der. Er du interesseret i analysemodeller, tidsplanlægning etc. må du gerne få en .pdf, smid en mail eller en kommentar hvis det er. Jeg giver ingen garantier for kvaliteten.

den indledende analyse

Monday, May 15th, 2006

Side 27 – 28 i mit speciale, “Byggeriets planlægning og styring – tidsplanlægning”, ser nogenlunde sådan her ud:

Projektet startes med en indledende analyse, en fælles brainstorm med projektets rådgivere, støttet af tidligere erfaringer. Det kan være erfaringer med entrepriseform, vejrlig, myndigheder og et væld af andre forhold, som er meget relevante, men forholdsvis kendte/statiske. Samtidig med at der skabes et overblik over kendte og ukendte projektforhold. Opsamlingen kan ske på et mindmap og efterfølgende overføres til listeform. Det er vigtigt at alt løs information også noteres, så den kan genbruges og let findes frem når den er mere aktuel end på nuværende projektstade. Hvad skal der reageres på langs i projektet? Hvad kan der eksempelvis opstå af problemer med leverancer, forurenet jord og mangel på mandskab? Forhold som ikke nødvendigvis bliver aktuelle, men som kan have stor betydning for byggesagens færdiggørelse til tiden og dermed succes, hvis de gør.

Enhver ny fase, i byggesagens tilfælde programmering, startes med en kvalitetssikring af det modtagede materiale. En simpel registrering af hvilke emner som skal behandles og hvordan, hvor der er konstateret ricisi og hvilken opfølgning der skal tages på det. Foretages denne KS gennemgang på en seriøs måde, sikres allerede fra fasens start, at mål og procedure for fasesucces ligger klart for alle interessehavere.

De øvrige 37 sider er en lignende omgang nonsens. Min stavekontrol vil ikke virke på dansk og maven er en karklud af alt det jeg ikke når at rette. Men ellers går det fint :)