sønder

I weekenden gjorde jeg det. Gennemførte min beslutning. Formaterede min pc og startede forfra. Mit billedarkiv var løbet helt i skoven og fra nu af, benytter jeg en struktur som flg.:

Importfolderen er: user/my pictures/import*(kameramodel)/løbenummer for importomgang. Filerne slettes her, ved overførsel til arkiv.

user/my pictures/archive/yyyy/mm/dd – de individuelle filer døbes ved import ‘yyyymmddzzz-xxxx’ hvor zzz er kategori (arkitektur, natur+makro, portræt og sport) og hvor xxxx er løbenummer for billeder med mit kamera. Jeg overvejer pt. at ændre ‘zzz’ til kameramodel idet jeg i min gennemgang af filer, vil tagge dem med fyldestgørende metadata som sted, land, kameramodel, objektiv, emne, lys, tid etc. Et andet bud kunne være mine initialer, mulighederne er mange.

Gennemgangen ville jeg gerne gennemføre i Adobe Lightroom eller Bridge, men min nuværende maskine, kan ikke trække dette, så her benytter jeg pt. en mere eller mindre kaosmodel med let “hjælp” af Rawshooter. De billeder som skal viderebehandles, kan så efterflg. åbnes i Photoshop.

Jeg har endnu ikke deltaget i konkurrencer, publiceret billeder etc. Men for at holde styr på samme, er min tanke at bruge: user/my pictures/emne/hvem hvad hvor/yyyy/mm/dd. Mine fotoblogbilleder ligger under user/my pictures/blogbilleder/blogget/yyyy/mm/dd og user/my pictures/blogbilleder/

Til sidst har min /my pictures folder undermapperne /screen capture og /im billeder

Uhmm ja.. Virker det her overkontrolleret og neurotisk? Måske.., men jeg håber at ved at benytte omtrent samme struktur i alle undermapper, altid kan arbejde effektivt med det sjove og bruge mindre tid på at rode rundt og lave fejl.

Lige mod toppen, det kan kun lykkedes med en plan. Planen skal ikke være så fancy. Skriv hovedmålet ned. Hvad ved du allerede, som skal til for at opfylde målet? Med garanti ved du rigtig mange småting. Tror faktisk at du har styr på det meste. Oppe i hovedet altså. Men det her skal lykkedes, for mange ting følger efter store mål.

Syntes nu du skal skrive småtingene ned, selvom de virker så små og lille bitte. Jeg kan i hvertfald ikke holde tingene i hovedet og så få dem til at lykkedes sådan 100%.

Når du så skriver ned, er der endnu flere ting som du kommer i tanke om, der også lige skal ordnes for at nå målet. Dem skriver du også ned. Ja det siger lidt sig selv, selvom det er så simpelt – med den her fremgangsmetodik kommer du hele vejen omkring. Får splittet målet op, så det bliver håndterbart og det bliver muligt for dig at både lykkedes, men også have en flig af overskud samtidig.

Når nu tingene er skrevet ned.. Byt rundt så de står i rækkefølge, prøv at sætte tid på. Bare løst, men det giver dig et overblik. Læg tiden sammen. Noget kan måske ordnes samtidig med noget andet venter på svar. Ja og så er din plan faktisk klar. Ret prof. et godt skridt på vejen. Også nem at holde, for de små skridt står jo lige det. Så bliver målet også til at komme i nærheden af. Sæt din plan pænt op hvis du har lyst, excell eller MS project. Men det er ikke nødvendigt. En tekstfil er helt godt. Saml også småmålene i en projektfolder/klar plastiklomme. Nem at komme til og overskue. Skitsetegningen af garagen, den indledende tekstøvelse, datoaftalen med kommunen. Det er slet ikke umuligt og med den her metodik, får du det bedste resultat.

Successiv planlægning. Projektviden øges og usikkerhed mindskes over tid. En lille ting fra mit speciale.

Ja. Og nu man ikke kommer særlig langt med sine evner i Illustrator, må Autocad træde til og klare grafiksuppen. Jeg ved godt fontene ligner noget grimt, men tilgengæld kan det tegne en storebæltsbro og dit nye hus. Det er vel også noget..

Dagen efter: Det der er så sendt til tryk der. Er du interesseret i analysemodeller, tidsplanlægning etc. må du gerne få en .pdf, smid en mail eller en kommentar hvis det er. Jeg giver ingen garantier for kvaliteten.

Side 27 – 28 i mit speciale, “Byggeriets planlægning og styring – tidsplanlægning”, ser nogenlunde sådan her ud:

Projektet startes med en indledende analyse, en fælles brainstorm med projektets rådgivere, støttet af tidligere erfaringer. Det kan være erfaringer med entrepriseform, vejrlig, myndigheder og et væld af andre forhold, som er meget relevante, men forholdsvis kendte/statiske. Samtidig med at der skabes et overblik over kendte og ukendte projektforhold. Opsamlingen kan ske på et mindmap og efterfølgende overføres til listeform. Det er vigtigt at alt løs information også noteres, så den kan genbruges og let findes frem når den er mere aktuel end på nuværende projektstade. Hvad skal der reageres på langs i projektet? Hvad kan der eksempelvis opstå af problemer med leverancer, forurenet jord og mangel på mandskab? Forhold som ikke nødvendigvis bliver aktuelle, men som kan have stor betydning for byggesagens færdiggørelse til tiden og dermed succes, hvis de gør.

Enhver ny fase, i byggesagens tilfælde programmering, startes med en kvalitetssikring af det modtagede materiale. En simpel registrering af hvilke emner som skal behandles og hvordan, hvor der er konstateret ricisi og hvilken opfølgning der skal tages på det. Foretages denne KS gennemgang på en seriøs måde, sikres allerede fra fasens start, at mål og procedure for fasesucces ligger klart for alle interessehavere.

De øvrige 37 sider er en lignende omgang nonsens. Min stavekontrol vil ikke virke på dansk og maven er en karklud af alt det jeg ikke når at rette. Men ellers går det fint :)

Går med russiske skridt igennem byen. Raskolnikov. Muligvis er det savnet af den kreative sparring. Det kunne også ske at vinteren snart godt måtte være slut. Om ikke andet læste jeg et udsagn fra managementeksperten Martin Barnes:

”Ethvert projekt er en eller andens delprojekt”

Er det bare en pæn(ere) måde at sige “Enhver er sig selv nærmest”? På det grundlag kunne der så her komme en længere udredning om hint og andet, hvor jeg vel egentlig bare vil sige at ja, Martin Barnes har ret, men det er nødvendigvis ikke samstemmende med det noget mere negativt ladede udsagn om at være sig selv nærmest.

For at krølle det helt sammen, “er det en nødvendighed at sætte sit eget projekt højest, for at dette projekt vil lykkedes?”

Du kender det nok. Nyt legetøj og straks flår du indpakningen af. I dagene op til den dag, lader du fantasien kreere sandslotte hvor du køre rundt med din vildt rå nye fjernstyrede bil. Ja for dælen. Du ved du får god leg.

Når du så har fået leget med din nye dukke i 3 dage. Hmm. Det er begrænset hvor mange teselskaber man kan holde med dukker. Ungerne skal jo også hentes i børnehaven og i grunden har du slet ikke tid til at lege. Men drømmen om alt det du kan spille på din playstation sammen med gutterne, den gør dig ude af stand til at lade visa-kortet ligge i checkhæftet.

Jeg har kun gode intentioner, når jeg choacher de atleter jeg arbejder med. Men de kan ikke gribe fat i de brugbare forslag, hvis jeg kaster 3 gange så mange ideer ud. Det er egentlig også nemt at forstå. Jeg har mange ideer til hvad som kunne virke og optimere. Og en hvis braindump er nødvendig. Vi samarbejder os frem til en forbedring. Men jeg kommer til at fremstå usikker på om den individuelle ide nu også virker, når jeg i en evig strøm prøver at forfølge nye mål, uden at få de foregående til at lykkedes.

Min tese går på:

“Din succes måles ikke i antallet af ufærdige projekter, men på det ene projekt der bliver en succes.”

Og det er noget af det som jeg er mest ked af ved weblogs lige nu. Rigtig mange gode intentioner om at benytte den nye teknologi. Smage på den, dreje den rundt, se hvor meget der skal til før den går i stykker. Men samtidig bliver alle de projekter nærmest aldrig fuldt bare halvt dørs, før det næste projekt er startet op. Det er synd. For jeg tror at mediet ville få større gennemslagskraft, hvis modet til at gennemføre noget blev lidt større.

Ja hvad så nu, troels? “Du brokker dig over at vi bare starter noget op bare fordi vi er glade for mediet og så.. Men hvad så med at forsøge at gøre noget for at hjælpe, for du deltager jo ikke i nogen projekter selv, du har dit på det tørre”. Så nu prøver jeg den her omgang, at gribe det lidt anderledes.

Det virker måske virkelig selvfedt det her. Men hvis du mangler noget styring på dine projekter, så kan jeg nok give dig lidt kreativ retning og modspil. Få projekter gennemført. Ikke noget med at stoppe den kreative process, men forbedre den. Smid en mail etc. Kontaktinfo i kolofonen.

Mine forsøg på at styre altformangetingpåengang griber om sig. I dag lykkedes det mig, fordi jeg ville IM med pige og re-pathe filer samtidig, at smide ca. en 3 dages hårdt arbejde på en stueplan** et sted hen hvor de ikke kunne redes*.

Du skylder en øl.

Iøvrigt har jeg samlesættet en sofa som nu optager 75% af gulvarealet i min stue. Det ser ikke gevaldigt godt ud. Returret er også her, en by i Rusland.

*Det passer ikke helt. Backupfilen *.bak omdøbes til *.dwg og så køre vi igen, men af en eller anden grund, ville det ikke lige funke i hverken første, andet eller tredje forsøg og jeg fik koldsved og hjertebanken. For det ville være ret surt..

**MA01101.dwg / Modelfil, Arkitekt, etage 01, plantegning (100***) nr. 01.

*** 100 for plan, eksempelvis er 200 facader, 300 snit og 800 detaljer. Ihvertfald i den mappestruktur jeg benytter. Den samme struktur kan strækkes fra et parcelhus til hospitalsbyggeri. Ved projekter med flere bygningsafsnit, skal der dog et afsnitprefix på (afsnit 01, 02, 03, ..), før etageangivelse. Måske svært at tro, men det er noget nær den eneste måde at kunne styre en større referancefilstruktur på. Ja altså ude i virkeligheden.

Senere: Det med referancefilstrukturens usbility, kender webfolk nok fra CMS verdenen. Det er lidt det samme. Nogle systemer er fine til det små, imens de store systemer “bare sparker røv”. Jeg benytter en filstruktur som er gennemtænkt og effiktiv. Rugbrødsarkitektur.