sønder

I DSB kiosken på hovedbanegården, helt skjult på andennederste hylde, bag et fedt inspirationsnummer af et interiørbilledblad og på hylden ved siden af den sædvanlige lufthavnsblanding af GQ, Maxim og Vogue Homme, stod de. De århusianske kopier af første nummer af Monocle. Tommetykt og giver genlængsel efter at rejse. Milano. Have et formål.. Kosmopolitik, verdensscene, internationaliserede analyser. Bemærkelsesvis mange danske reklamer og en manga der foregår i kbh.

Tjeck det ud. Bladr i det mindste igennem, hvis du kan finde en kopi hos din lokale bladpusher.

[ver. fotoblog] [ver. flickr]

Det jeg prøver på, er så at rense af. Men det kan jeg ikke med alt. Vil faktisk heller ikke.

Lige nu prøver jeg på at gå forbi å-åbningsprojektet hver dag. Langstrakt byggeplads med vand og maskiner, lige midt i byen. Billedet er fra i aftes, ja exif datomærkatet siger det lidt selv. Bemærkelsesværdigt fordi at byen skal fungere imens, fordi jeg kender området som min egen lomme, fordi åen i mandags blev farvet helt brun på grund af overskudsjorden, fordi området bliver endnu flottere når projektet er færdigt.

Den er ikke så specielt stor men den er noget helt særligt. De er ved at bygge den nu. Faktisk er de rigtig langt og hvor er det specielt. Min bygning. Den allerførste som jeg har været med til at tegne og nu står den der.

Jeg kan ikke lade være med at gå ud og kigge. Praktisk når den ligge lige på kanten af den ukendte park, hvor alle kommer forbi men ingen går ind. Kravler op på en halvmur. Så mærkeligt at se de første sådan rigtige streger blive til virkelighed. Stofligheden og rummet som var i mit hoved. Nu er det virkelighed. Såfølgelig tager jeg billeder af den. Det er klart. For den er flot og jeg har haft en lille bitte rolle. Uhm jeg ville så gerne vise dig den. Fortælle om tanken bag lige præcis det hjørne og den kant. Dele det der betyder noget.

Lader mine fingre glide over den rå mursten. De vinduespartier var slet ikke som jeg havde troet og hvor er den bare mindre i virkeligheden. Harker en spytklat ud i byggejorden og er rigtig godt tilfreds.

Fuldstændigt fyldt af indtryk, fra weekenden i Venedig. Biennale Architecture var meget mere end jeg havde forventet. Byen og dens muligheder, befolkningstilvæks, geo-psychology, favella, transport, menneske, new orleans, asien, afrika, bodsgang, muligheder. Arkitektur, holdninger og livsinspiration fortalt igennem modeller, installationer, bygningsværker, video og et væld af plancher. Så kraftigt et skud, at jeg virkelig bevæget langt. Flere turister end duer på Markuspladsen og så mange af dem på broerne at alt blev til en kæmpemæssig bugtene kødkø.Det vil tage lang tid at fordøje det sansebombardement og hvor var det fedt.

Fedt at gå igennem en mennesketom by kl. 5 om natten, på vej hjem fra en fest i en rå betonkælder. Indgangen en lille dør, skjult langs en kanal, dybt inde i studenterkvarteret. Fedt at være ved at bukke under for info-overflow midt i Arsenale udstillingens metastorbysbombardement. Har flere billeder med hjem end fornuft. Det vil tage mig ugevis at få dem efterbehandlet, for de kan alle kun rumme en fraktion af indtrykkene.

En by arkitekter elsker for nedbrydningen, forfaldet. Vender tilbage hvert andet år for at få opmærksomheden skærpet. For at nyde og dvæle. De smukke udstillingsbygninger er lavet af verdensklassearkitekter og alene dem er turen værd. Oveni kommer alt det, som kun samles så intenst lige der på biennalen.

Vågnede tidligt. Alt for tidligt. Du kan huske den stress vi snakkede om, ikke? Den som sidder i maven og er umulig at bekæmpe. Den der ikke kommer af at være overambitiøs, som du tror, men simpelthen af at have læringsmål. Men nej, den kender du nok ikke, supermenneske.

Nåmen. Intet mindre end et super morgenmixtape hr. voss har præsteret her. Og damn det er funky! Måske noget musik jeg ville lytte sådan en fredag eftermiddag når weekenden skulle starte, men det gør sig også super godt om morgenen. Tjeck det ud.

Måske vågnede jeg også tidligt, bare af spænding for at kunne komme til at give det et spin :)

Et nyt morgenmixtape er “in the works” og til gennemlytning herfra. Sidst i næste uge, er det nok faldet på plads.

Det er ikke så meget selve forbandtet der er interessant. Jo såfølgelig er forbandt, mur, vindueshul, tegl, mørtel og den totale klimaskærm det udgøre utrolig interessant. Men mener nu mere at det er så vigtigt at åbne øjnene, for tingene er alle steder. Kan du huske hvordan muren ser ud der, når du står og venter på at jeg åbner på dørtelefonen? Det tror jeg faktisk godt du kan. Og så kommer du op ad trappen og jeg står og venter.

Du kan godt se det selv hvis du åbner øjnene. Den mur der, den beder jo nærmest om at man lige stryger fingrene henover. Mærker tegl og mørtel.

Men du kan da også være ligeglad. Fint nok. Gå glip af bygningernes verden. Lad være med at få dem tæt ind, men betragt dem fra selvvalgte skæve vinkler, der aldrig retfærdiggøre helheden. Så vil jeg bare aldrig kunne forstå din måde.

Fint som hver anden række helsten er forskudt. Det spil i strukturen kan jeg godt lide. Sådan lidt at stofligheden bliver nærværende og jeg stadig kan mærke følelesen når jeg ser på billedet.

[model] [layout 1] [layout 2]

Senere: Det er så med fejl. 3/4 sten + 1/2 sten istedet for 1/4 sten mod vindueshul. Jeg er næsten bygningskonstruktør og burde ha’ tænkt mig om der. I grunden en pinlig fejl. Beklager og har en opdatering.

[krydsforbandt i isometri]

Senere #2: Ja altså. Der hvor jeg kiggede først, et gammelt Tegl 9, Munkeforbander side 3, bliver det kaldt krydsforbandt. Alle andre steder bliver det kaldt blokforbandt.. I Mustensforbandter eksempelvis jeg kiggede simpelthen det forkerte sted og tænkte ikke lige på at gå på biblioteket 100 m. væk :( Krydsforbandtet er som på det billede jeg har taget. Kunne faktisk heller ikke helt forstå det. Ak ja.