Og det var dagen, hvor fortorvene var glatte som en barnenumse. Kuldeglade jeg bliver vinterkæk. En fordel at kunne ta hue (import fra Thule Air Base, altså en ægte amerikanermilitærmodel som den Jack Nicholson bruger i Gøgereden), halstørklæde (Barbour), duffelcoat med patina (Burberry) og handsker (Randershandsken naturligvis) på. Ikke mindst fordi at så slipper hverandre på gaden, helt for at se på mig, udover mine julemandsportvinsrøde kinder samt ditto næse. Det er de nok glade for. Dagens vilde ridt udover pampassen, ja firmasportens boldbaner ik, var på sne så hård at man lige nøjagtig gik igennem overfladen. Var det virkelig kun mig som lige måtte ud og gå på den?
Så ja, enkelte af os har det udemærket med kolde vinterdage og sne. Vi bliver varme indeni når skolebørnene smider en sjasker efter bussen og ejendomsmægleren går frysene rundt i hans tynde stangsæt. For vi er dælme friluftmennesker og så meget i kontakt med naturen og os selv, at i andre bare hader os og vi bliver endnu varmere derved. Nemlig.
Lytter: The Drifters “White Christmas” Lidt sent måske.. Men du kender versionen fra en af de der “lille møgunge bliver væk i NY op mod jul” film. Ren “varmkakao på Cafe Victor med god veninde” musik.
Kort sagt: Jeg har vinterglæde.