sønder

sort, hvid – 13 eller sølv 15. købe nu eller vente til januar?

Det fotoblogtema jeg skrev om, er blevet lidt klar. Du kan finde det her.

Endelig er det ved at være på plads. Temaet. Mit første som er bygget op fra grunden. Det startede faktisk midt i juli, da jeg fik fotobloggen op at stå. Pille mere og mere fra. Rode med div’s og såen. Jeg er sq aldrig tilfreds med det der følger med pakken.

Opretter en ny css fil. Jeg har såfølgelig rodet med designet her på bloggen. Og det ser også fint ud. Men.. Det er et tema som er skåret til over lang tid, rigtig lang tid. Det betyder også at jeg overhovedet ikke kan huske hvor noget som helst er fra gang til gang, når jeg roder med dens design. Emme mærkede det, da hun kopierede designet. Et held at data overhovedet bliver vist, for det er pænt ustruktureret.

Planen var ret klar. Jeg ville lave det hele selv, fra grunden og op. Begynder at læse tutorials og altmuligt (singlefyre har jo ikke andet at gå op i..). Min tanke har hele tiden været at billedet skulle være i højre og så en sidebar i venstre til overskrift, noter, exifdata etc. Det skulle være indbygget at sidebaren skulle være en 40 pixels fra billedet, og afstanden til billedet skulle være den samme, ligegyldigt hvor bredt billedet nu måtte være. Om det er normalformat, hvor jeg oftes bruger en bredde på 800 pixels, eller det står på højkant og jo så er smallere, eller om jeg lånte mellemformatet på arbejde og havde et billede som var 500*500 pixels. Den sidebar skal bare side lige samme afstand til højre for det billede og ikke noget fikumdik!

Det kan jeg bare overhovedet ikke finde ud af at lave selv. 2 måneder går nok med at prøve at finde ud af det. On and off self. Endelig bryder jeg min tavse-stolte fase, og sender en mail til Jonas. Tuder nærmest. “Så hjælp mig dog. Please please!” Intet svar, for Jonas har et voksenjob og ja.. helt ærligt, hvis man vil lege designer, må man finde ud af tingene selv. Og så ligger den ligesom der endnu en måned..

Indtil i fredags, hvor jeg presser ham op i et hjørne og tvinger ham til at bruge hans fredag aften på at hjælpe mig med at positionere det faste element – sidebaren, i forhold til variablen – billedet. Naturligvis lykkedes det, da han graver 3 år tilbage i designarkivet og jeg var ikke til den mindste hjælp.. Nu har jeg henover weekenden brugt alt for lang tid på farver, tekststørrelse, og placering af alt det andet. Der mangler naturligvis nogen småting rundt omkring, og det skal nok falde på plads. Og når det så er helt klar, pakker jeg det hele sammen og så kan du bruge mit tema på din egen blog, hvis du har lyst. Det vil jeg blive glad for.

Jeg syntes det er blevet rigtig flot. Jeg har lavet det selv og syntes, at du skal tjekke det ud. ^_^

Mit fjernsyn står tændt allways. Mit fjernsyn står altid på mute, for jeg altid hører musik. Jeg kunne ikke finde på at slukke mit fjernsyn og have en stor grim sort flade i min stue. Fjernsynsflimmeren i kanten af mit computerrettede øje, er min pejs.

Jeg ved desværre ikke så meget om css, som jeg gerne ville. Får en ide og prøver den af. Det er måske lidt specielt, at få en ide om en fed rød stribe i venstre side, men sådan noget sker bare for mig. Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor. Men som hos så mange andre designere, “så sker det bare”.

Nu er den der. Den røde stribe. Tænkte at det kunne se fedt ud og det kunne være en orienteringsguide. Store planer om at køre samme css på blog og fotoblog. Den skulle så være et gennemgående træk og jeg syntes egentlig det ser ok ud, som et forsøg ihvertfald. Men hvilken effekt det har på indholdet af bloggen. Tænk at der skal så lidt til, rent grafisk, før end at udtrykket bliver andeledes.

I morgen er den måske bordeaux, grøn, sort eller grå. Måske er den væk, fordi dnt bare slet ikke holder.

Jeg ændrede min ‘ #content ‘ div fra en ‘ padding:0px; ‘ til ‘ padding:0 0 0 45px; ‘ og tilføjede en ‘ border-left: 25px solid #D80000; ‘. Så lidt skal der åbentbart til.

Words rule. Explicit language coupled with explicit images (devoid of ambiguity and nuance) is the lingua franca of advertising and marketing. We seem to have reached a point in Western culture where the abstract is no longer tenable. We demand explicitness in everything, which perhaps explains the contemporary appetite for endless news, reality television, the depiction of graphic violence and hardcore pornography.

[via]

Jeg oplever oftere end tidligere, et info-overflow. Budskaber i alle ender og kanter. Med et brænder min hjerne sammen. Følelser kan gøre det, hverdagen kan, stressudløsning som sættes i gang i et neonrør’slignene flaksene ubehag. Jeg kan ikke engang tale men må smide mig og hvile. Og måske derfor, forfladiges min egen holdning. Jeg adoptere reklamebudskabet, for det er skåret. Altid klar og aldrig i ro. Ja du havde ret. Nyt budskab, næste næste næste.

Jeg vil være stille.

Den er ikke så specielt stor men den er noget helt særligt. De er ved at bygge den nu. Faktisk er de rigtig langt og hvor er det specielt. Min bygning. Den allerførste som jeg har været med til at tegne og nu står den der.

Jeg kan ikke lade være med at gå ud og kigge. Praktisk når den ligge lige på kanten af den ukendte park, hvor alle kommer forbi men ingen går ind. Kravler op på en halvmur. Så mærkeligt at se de første sådan rigtige streger blive til virkelighed. Stofligheden og rummet som var i mit hoved. Nu er det virkelighed. Såfølgelig tager jeg billeder af den. Det er klart. For den er flot og jeg har haft en lille bitte rolle. Uhm jeg ville så gerne vise dig den. Fortælle om tanken bag lige præcis det hjørne og den kant. Dele det der betyder noget.

Lader mine fingre glide over den rå mursten. De vinduespartier var slet ikke som jeg havde troet og hvor er den bare mindre i virkeligheden. Harker en spytklat ud i byggejorden og er rigtig godt tilfreds.

Fuldstændigt fyldt af indtryk, fra weekenden i Venedig. Biennale Architecture var meget mere end jeg havde forventet. Byen og dens muligheder, befolkningstilvæks, geo-psychology, favella, transport, menneske, new orleans, asien, afrika, bodsgang, muligheder. Arkitektur, holdninger og livsinspiration fortalt igennem modeller, installationer, bygningsværker, video og et væld af plancher. Så kraftigt et skud, at jeg virkelig bevæget langt. Flere turister end duer på Markuspladsen og så mange af dem på broerne at alt blev til en kæmpemæssig bugtene kødkø.Det vil tage lang tid at fordøje det sansebombardement og hvor var det fedt.

Fedt at gå igennem en mennesketom by kl. 5 om natten, på vej hjem fra en fest i en rå betonkælder. Indgangen en lille dør, skjult langs en kanal, dybt inde i studenterkvarteret. Fedt at være ved at bukke under for info-overflow midt i Arsenale udstillingens metastorbysbombardement. Har flere billeder med hjem end fornuft. Det vil tage mig ugevis at få dem efterbehandlet, for de kan alle kun rumme en fraktion af indtrykkene.

En by arkitekter elsker for nedbrydningen, forfaldet. Vender tilbage hvert andet år for at få opmærksomheden skærpet. For at nyde og dvæle. De smukke udstillingsbygninger er lavet af verdensklassearkitekter og alene dem er turen værd. Oveni kommer alt det, som kun samles så intenst lige der på biennalen.