happy earth day
Tuesday, April 22nd, 2008Der står en pladeprøve på tagterrassen. Her kan den stå i fred og man kan se, hvordan det kompositmateriale som pladen er lavet af, reagere på vejrliget. Jeg sætter stor ære i at inspicere pladeprøven mindst en gang dagligt. Det er vigtigt at have en god kvalitetskontrolprocedure, specielt i det lumske forårssolskin!
Så står jeg deroppe og det falder i mig, hvor meget bylivet påvirker helbredet når pladeprøven allerede efter 10 dage på taget (5 sal), har en mærkbar “trafikfilm” på overfladen. Pis. Ikke så meget smogafsætning at mine fingre bliver tydeligt sorte, men stadigvæk mærkes en lille grålig misfarvning. Havde prøven stået deroppe, i lad os sige 3 mdr. – jamen ok.. Det her, er ikke ok.
Vejret er lækkert. Må bare ud og sidde i den friske luft. Problemet er bare, at der er ingen steder inden for en 10 kilometer radius af denne smogbefængte by, hvor man ikke får minelunger af ophold! Og i den næste perimeter, bliver der spredt så meget gylle at cykelturene (på cyklen jeg ikke har), kræver en tøjvask for ikke at tiltrække flere fluer, end der allerede er. Findes ren natur/luft/vand, kun i reservaterne?
Er det her den komedie, hvor de til sidst dukker frem bag gardinet og klukkende råber “ha ha haaa – var der ingen som fortalte dig at du altid skal ha’ maske på. Lastbilerne med kinalegetøj og dåsetomater betyder mere end dine lunger”.
If so. Er det kun mig i griner af?