hvis mit liv

Hvis mit liv var en film, så ville startscenen følge mig på gåturen igennem byen, på vej til arbejde. Nogle skud set fra mit perspektiv, enkelte forfra. Vi starter med det forfra. Jeg har tweedjakken på, lydpropper i ørene, og et lille smil i ansigtet. Nogle i profil fra den anden side af gaden, så man kan få by-miljøet med. Billedbehandlingen skulle være noget som i retning af de der engelske film som er lidt tæt på og ærlige. Ikke fordi jeg er som sådan rå og forhærdet i en mineby. Men fordi billedsiden er fed. Lidt kornet, ved du.

Lydstykket (som iøvrigt er for kort til de 10 minutter det tager mig at gå på arbejde. Men det kan man vel løse?) som skal spille imens den scenen kører, det skal være Danny Livingstones “Rudy A Message To You“.



4 kommentarer til “hvis mit liv”
  1. mkw Says:

    du må være den danske udgave af Hugh Grant så. Sådan som du beskriver det, så minder det rigtig meget om Notting Hill filmen, selvom jeg ved godt at det nok ikke er det du vil…

  2. Julie Says:

    Hvis det er den sang, der skal spille til, skal du gå sådan lidt hoppende. Som Benny fra Olsenbanden. Ellers kommer det ikke til at passe til. Og så er tweedjakken også lige i øjet :-)

  3. Grann Says:

    Fantastisk idé at visualisere. Jeg har tænkt lidt på det samme, men jeg tror jeg kører på cykel i min film.

    Og rigtigt godt valg af lydspor – jeg hørte sangen første gang Da Per Vers en gang var i radioen og havde taget nummeret med i anledning af sagen om ham chatkonsulenten – som jo hed Rudy. Det ødelægger det heldigvis ikke..

  4. Anders Says:

    Virkelig fedt nummer.

    Nu kender jeg ikke din vej til arbejde, men i filmen bliver du nødt til at gå over ringgadebroen. Ud af Frederiksbjergs gader og så midtvejs stopper du og kigger udover Århus. Med lav sol i øjnene gennem lidt dis.

    Kom i gang!


skriv en kommentar