sønder

Måske det er varmen, eller bare kedsomhed. Kan ihvertfald ikke sove. Hælder allerede en gang allerede læste Douglas Coupland bøger ned med Nolly Prat. Ok. Vand i parken, Nolly hjemme. Same same.

En Bourbon Manhatten:

2 dele Bourbon (originalt Strait Rye whisky, men brug bare Bourbon, som Makers Mark)
1 del sød vermuth (Irma har rød Nolly Prat, ellers Martini Rosso)
2 dryp bitter. (Angustura, eller Paychauds kan bruges)

Rør med is og server i afkølet cocktailglas. Pynt med en twistet appelsinstrimmel.

Til en “Dry Manhatten” skifter du den søde vermuth ud med tør vermuth (alm Nolly Prat, ellers Martini). En “Perfect Manhatten” er lige dele sød og tør vermuth.

Mine nye solbriller, en re-issue af en firkantet 80′er ray-ban model, får mig til at ligne en triadeboss i en Van Damme film. Tænk Blood Sport. Er så ghetto, komplet med guldstel og sorte glas. Klar til parken med tæppe og rosé.

Det er jo ikke fordi at jeg ikke blogger længere. Historierne komme så ofte som før. Men lige nu, opstår de oppe i mit hoved, når jeg er længst væk fra computeren og skrivningen. Når jeg ligger i sengen, sidder med gode venner på en bar og drikker øl, snakker med en veninde om hvorvidt hun skal gå tidligt for at spise is eller blive siddende på job i varmen eller simplethen, så er det bare historier som jeg ikke mere har lyst til at skrive, når jeg sidder her igen.

Fordi det er heller ikke sådan at jeg har lyst til at stoppe helt. Sige “tak for nu”. Hvorfor dog det?, spørger jeg mig selv. Må ting ikke godt være lidt på afstand i en periode og så kan man måske tage det/dem op igen? Som et venskab der også kan vokse og leve, selvom der bliver fysisk afstand, som ikke har været der før. Et forhold, som altid vil være her.

Ved ikke hvad jeg vil sige med det her. Men sommer er fantastisk, jeg bliver ved med at falde dybt for den rigtige (som dropper mig hjerteløst igen (mere om det en anden gang)), mit forbrug af luksus og nydning er ligefremt stigende i takt med indtægterne. Jeg er igang med god træning igen, får læst bøger og fotograferet. Kort sagt, så er her er massere af rum, liv og historier, der bare lige ligger og venter lidt.

Var til Robin Nolan på Klostertorv idag. Robin hvem? Tænk Django Reinhardt. Bare uden stryger, kun bas og 2xguitar. Intelligent gypsymusik + de faste standards. Virkelig lækre sager.

Der var gamle krøllede jazzhoveder, et par torv-drunks, unge bohemer med deres beskidte børn, lange fedtede hår og en enkelt hipster (mig). Blæst og ja.. jeg ville ikke opgive min plads, men havde godtnok lyst til en stor fadøl. Fadøl, chips, varme knus og mere jazz.

Uden andet pres end “skal vi ikke lave et hold..” har jeg meldt mig til DHL stafet igen. Det er så bare ikke for sjov i år. Vi løber for at vinde klassen. Eller deromkring. I det mindste. Turen ud til Risskov + rundt, minder faktisk lidt om ruten og så kan jeg træne op lidt skjult. Mig og min store mund.

Pisos.